Vold får dig til at forsvinde
Møder du kontrol, lussinger eller seksuel tvang i dit forhold, vil du efter noget tid begynde at miste dig selv. Ofte kan du ikke længere kende dig selv. Du ved ikke længere, hvad du selv gerne vil. Du tænker mest på, hvad han ønsker, for at undgå ballade. Sådan er det for mange af de kvinder, der går til samtaler i den gratis rådgivning hos Holstebro Krisecenter “Sig det til nogen”.
Mange af de kvinder, rådgiverne og psykologen møder i “Sig det til nogen”, oplever psykisk vold.
Du er måske en af dem, der tænker, at det hele nok også er din egen skyld, og du skal bare tage dig sammen. Så er du er ikke alene.
- “Jeg ved ikke rigtigt, om jeg hører til her, om det er vold jeg er udsat for". Det møder vi mange kvinder, der siger første gang, de kommer i rådgivningen. Der er mange, der har brug for, at vi starter med at beskrive, hvad psykisk vold egentlig er fortæller Runa, der sammen med Jeanette er rådgiver i “Sig det til nogen”.
"Truede med at gå til en prostitueret."
- Du kan egentlig godt fortælle en hel masse om, hvad det er, der foregår, men ofte vil du ikke selv tænke, at det er psykisk vold, du er udsat for, selvom du er bange, siger Jeanette og fortsætter:
- En kvinde kan fortælle, “han skriver rigtig mange sms’er til mig, han skriver, jeg en fed klam kælling, jeg skal tage mig sammen, og det er min skyld, at vores forhold ikke er okay”. Så fortæller jeg, at det ikke er okay, og at det er psykisk vold, når han skriver sådan til dig. Det er ikke i orden at skrive sådan til et andet mennesker. Når jeg så spørger, hvad det gør ved kvinden, så oplever jeg mange gange, at kvinden undskylder og siger, “jeg skal også bare tage mig sammen, og det er faktisk også bare min skyld, jeg føler mig også bare som om, jeg er rigtig uduelig, og at jeg ikke kan finde ud af tingene”. Eller “han har også haft det hårdt, hans liv har jo også været svært. Der er en grund til at han gør, som han gør, og måske kunne jeg hjælpe ham, hvis jeg lige retter lidt ind. Så bliver det nok bedre”.
- “Eller han er jo også et godt menneske”, det er også vi tit det, vi hører, supplerer Runa.
Du oplever måske også tvang i forhold til sex, uden at du umiddelbart har tænkt over, at det også er vold.
- Man tænker måske, at det er ikke voldtægt, når man er i et forhold. Det har jeg talt med mange kvinder om. Og jeg har haft en, hvor manden truede med at gå til en prostitueret, hvis ikke hun begyndte at levere det, han gerne vil have. Det er det, vi kalder seksualiseret vold, fortæller Melissa, der er psykolog i rådgivningen.
I løbet af samtalerne i rådgivningen vil du finde ud af, at du ikke har kunnet mærke dig selv i forholdet, fordi du hele tiden har været opmærksom på ham, hvad han siger, hvad han gør og hvad han tænker og mener.
Når volden går ud over børnene
Først når det går ud over børnene, begynder du måske at tænke, du har brug for hjælp. Sådan har det været for mange kvinder i “Sig det til nogen”.
- Det er ofte, når børnene begynder at mistrives, at en mor tager kontakt. Det kan være, at daginstitutionen eller skolen begynder at beskrive deres iagttagelse om, at barnet kommer op og slås, er udadreagerende eller mere indelukket. Eller hun kan mærke, at børnene er utrygge eller kede af det, når de skal over til far, eller de reagerer, når de kommer hjem igen, oplever Runa.
Det kan også være, du søger hjælp, fordi du ikke ved, hvordan du kan få stoppet børnenes far, som bliver ved med at invadere dit privatliv, selvom I er flyttet fra hinanden.
- Han vader ind i dit hus, og du kan ikke finde ud af at få sagt, “du kommer til havelågen, så skal du ikke komme længere”. Hvor hans argument er, “jamen det er også mine børn, og jeg skal jo også være sammen med vores børn”.
"Rådgivningen kan hjælpe dig med at skabe orden i kaos."
Det kan også være, han skriver sms’er hele tiden, noget Jeanette også typisk hører.
Måske er du i kontakt med familieretshuset og har brug for råd til, hvordan du får samarbejdet til at fungere omkring børnene. Det er også ofte en af grundene til at tage kontakt til “Sig det til nogen”. Du kan opleve, du bliver udstillet som den, der ikke vil samarbejde, fordi de rammer, der bliver stillet op, er nogen, du slet ikke kan være i.
- Det kan et være set up, hvor far foreslår, at I afleverer hjemme ved hinanden, drikker en kop kaffe sammen, og du slet ikke kan være i, at han skal træde i dit hjem. Han formår, at få det udstillet i Familieretshuset, som at han gerne vil gøre for masse for børnenes skyld, men at du ikke vil samarbejde. Samtidig tænker du, at det måske også er forkert, du ikke kan gøre det, han foreslår for børnenes skyld, siger Jeanette.
Melissa supplerer:
- Vi oplever tit, at faren i forhold til familieafdelingen eller familieretshuset formår det der med at male et andet billede op og udstille mor som svag og psykisk syg, at “hun smitter børnene med at sige dårlige ting om mig”. Jeg har mødt rigtig mange kvinder, der er blevet stemplet som usamarbejdsvillige, fordi sagsbehandleren måske ikke ved, hvad psykisk vold er, så de tager farens ord for de rigtige.
Rådgivning kan lære dig at sætte grænser for vold og kontrol
I den gratis rådgivning, kan du få op til 15 timers samtaler, 10 psykologtimer og deltage i gruppeforløb.
Rådgivningen kan hjælpe dig med at skabe orden i kaos. Her møder du rådgivere, som ved, hvad kontrollen og slagene gør ved dig og anerkender, at det er unormalt, det du oplever. For du står måske et sted, hvor du ikke længere kan skelne mellem normalt og unormalt. Og det kan være en kæmpe lettelse, fordi du måske hele tiden har troet, at det var dig, der var noget galt med og ingen før har anerkendt dit problem.
- Rigtig mange kvinder har svært ved at finde ud af, hvorfor de egentlig er blevet i det. Så prøver jeg gennem samtalerne at vise, at det jo ikke skete over en nat, at situationen blev sådan. Vi taler om, hvornår de mærkede noget første gang, og så anskueliggør jeg, hvordan der er små signaler, som lige så langsomt er blevet forstærket, hvor psykisk vold er blevet mere normalt, end det er unormalt. Så er der mange kvinder, der siger, “jamen er det ikke sådan i alle parforhold, snakker man ikke grimt til hinanden i alle parforhold, eller slår man ikke en gang imellem og slås sådan lidt. Så siger jeg, “nej - det er ikke i alle parforhold, man gør det, der er mange parforhold, hvor man ikke gør det”. De har været i det i så mange år, at det er normalt, og det andet, det er det unormale, fortæller Runa.
"Det er meget grænseoverskridende i starten."
I rådgivningen vil samtalerne ofte komme til at dreje sig om, hvordan du mærker efter og finder ud af, hvor dine grænser går. Det hjælper rådgiverne dig med at blive bevidst om.
Helt konkret kan det handle om at få anskaffet en ekstra telefon. Den nye telefon er til al kontakt med din eksmand. Det er den, han kan kontakte dig på, når der er noget med børnene, så han ikke belaster dig med mails og sms’er hele tiden på dit gamle nummer.
Det kan være grænseoverskridende, og du kan være bange for, at han går helt amok. Det hører rådgiverne tit, når de foreslår det. Når du så prøver, så mærker du, det vil give dig energi, det er rådgivernes erfaring.
Et liv uden vold
- Du vil høre os tale meget om, hvordan man bliver på sin egen banehalvdel, når man skal videre efter et voldeligt forhold. Banen har en usynlig grænse på midten, hvor din eksmand er på den anden side af grænsen. Du har været vant til at gå over den grænse for at mærke efter, hvordan han reagerer, hvordan han tænker, og hvad han synes. Her arbejde vi på, at når du går herfra, så er grænsen blevet til en uigennemtrængelig mur. Når han ligesom sender noget over til dig, så skal det være som en boomerang, der ryger lige tilbage i hovedet på ham. Det har ikke noget med dig at gøre, når han siger ”du er dum, du er grim, du er en dårlig mor”. Det handler ikke om dig, det handler om ham selv, siger Runa og uddyber:
- Du skal finde ud af, hvordan du skal leve dit liv på din egen banehalvdel, uden at du skal over på hans og mærke efter, hvordan han har det og så tilbage igen og forholde dig til det. Du kan fortælle ham, at han kun kommer til havelågen og ikke længere, at du har en telefon, og den kan han ringe til, hvis han har nogle ting, når han har børnene. Det er meget grænseoverskridende i starten ja, men det sker i etaper.
Rådgiverne oplever, hvor lettet det kan gøre dig, hvis du ikke hele tiden skal forholde dig til dit gamle forhold og får sat grænser. Der bliver mere ro, og så får du mere overskud til børnene, til dit arbejde og til sit fritidsliv. Du får pludselig lyst til nogle ting.
"Alarmklokkerne skal bimle."
Jeanette, Runa og Melissa vil også gerne klæde sig på til at høre alle de alarmklokker, der måtte bimle i et nyt forhold, så du tager dem alvorligt. Hvor du tidligere ville tænke, det er fantastisk, han er vild med mig, når han hele tiden skriver sms’er og ønsker at vide, hvor jeg er. Så vil det fremadrettet være alarmklokker, der fortæller, at du måske igen bliver kontrolleret.
- Det er også, når han begynder at synes, at I ikke skal være sammen med din familie, at dine veninder simpelthen er for dumme, fordi de har en dårlige indflydelse på dig - så skal alarmklokkerne også bimle.
Læs mere her:
