Sådan arbejder vi

Teori og praksis

 

Holstebro krisecenters formål 


Holstebro Krisecenter har til formål at tilbyde krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn midlertidigt ophold. De tilbydes krisehjælp samt støtte, råd og vejledning med henblik på, at kunne etablere en tilværelse uden vold.
Holstebro Krisecenter har endvidere til formål at arbejde aktivt for udbredelse af kendskabet til vold i familier og parforhold og indsatser herimod.
Holstebro Krisecenter drives i henhold til og i overensstemmelse med lov om social service § 109.

 

Holstebro krisecenters teoretisk baggrund 

Filosof Knud Ejler Løgstrup skriver:
 
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”

Med baggrund i Løgstrups mest kendte sætning, er vi meget bevidste om vores etik:

  • Hvordan vi taler om kvinder og børn. 
  • Hvordan vi bruger medinddragelse. 
  • Hvordan vi sikrer, at kvinder og børn ikke mødes med fordomme eller sætninger, der starter med: ”Du kan da bare gå...” ”Eller du skal bare…… (et eller andet)”

Vold bliver en helt almindelig del af familien

Holstebro Krisecenter arbejder med baggrund i Eva Lundgren og Per Isdals definitioner (LOKK´s grundpakke.)

Per Isdal er en norsk psykolog og grundlægger af Alternativ mod Vold.

Per Isdal definerer vold således:

Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin vilje eller at holde op med at gøre noget, personen vil. (Per Isdal, 2000.)

Sociolog Eva Lundgren har igennem en del år forsket i mænds vold mod kvinder. Hun har en teori om voldens normaliseringsproces, som mange krisecentre i Danmark har taget udgangspunkt i.

Hendes teori beskriver, hvorfor det at forlade en voldelig partner er så svært. Hvordan volden bliver en naturlig del, og dermed hvordan kvinderne langsomt, men sikkert, ændrer deres syn på sig selv. 

For at kunne bevare magten og kontrollen over den voldsudsatte, bruger voldsudøveren volden som et middel til at opnå dette.

Eva Lundgrens teori tager udgangspunkt i kontrol og tilpasning: kontroladfærd/strategi, som voldsudøveren bruger og tilpasningsadfærd/strategi, som den voldsudsatte udvikler langsomt, men sikkert. 

Kontrolstrategier som voldsudøveren kan gøre brug af

Kontrolleret vold:

  • Voldsudøveren har kontrol over omfanget af volden.
  • Han bestemmer, hvor lang tid volden fysisk og psykisk skal vare.
  • Han bestemmer, hvor voldsom volden skal være.
  • Volden sker som oftest i hjemmet eller hvor der ikke er vidner. 
  • Han kan være meget opmærksom på at slå steder på kvindens krop, hvor der ikke opstår synlige mærker. 

Kontrolleret isolering:

  • Voldsudøveren kan hindre kvinden i kontakt med hendes sociale netværk.
  • Overbevise hende/manipulere hende til at have hans holdninger til venner/familie. 
  • Forhindre hende i at gå fra hjemmet. 
  • Skift mellem ømhed og vold
  • Voldsudøveren skifter mellem at være kærlig, omsorgsfuld og sige, at han vil ændre sig – til at være voldelig. Perioder i deres samliv med ømhed, giver kvinden håb om en adfærdsændring. 

Overlevelsesstrategier/adfærd som kvinden udvikler

Fortrængning:

  • Kvinden negligerer hændelserne
  • ”Det er fordi han er træt eller ked af det” - altså undskylder ham. 
  • ”Det var ikke med vilje”.
  • ”Det var et uheld”.

Efter et stykke tid er hun overbevist om, at det er hendes egen skyld. 

Tilpasning

Volden bliver en naturlig del af deres samliv. Hun vil betragte det som sådan, og vil forvente at volden kommer igen.

Isolation

Skyld og skam. Kvinden vil på den baggrund isolere sig fra andre.  Andre må ikke finde ud af det, og det nemmeste er at isolere sig. 

Tab af selvtillid

Kvinden begynder at se på sig selv igennem den voldelige mands øjne. Hun kan ikke de ting, han forlanger og kræver. Hun er uduelig som kvinde og derfor ikke noget værd. 

Voldens mange udtryksformer (LOKK) 

Mange kvinder bliver udsat for flere former for vold samtidig. Det voldelige forhold udvikles typisk over tid og volden tiltager i grovhed og hyppighed. Et voldeligt forhold kan stå på i længere tid, ofte i årevis, mens volden langsomt tiltager og bliver værre. Herunder kan du læse om de forskellige voldsformer.

Fysisk vold

Den fysiske er den vold, som opfattes som den ”rigtige vold”. Der, hvor man kan se de blå mærker, og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være slag, skub, spark, blive kastet ind i en væg eller ned at trappen, kvælningsforsøg, knivstik eller vold med våben.

Den fysiske vold kan have døden til følge, og i Danmark dræbes mellem 12-18 kvinder hvert år af deres mandlige partner.
Fysisk vold er ulovligt i Danmark og ”simpel vold” straffes med bøde eller op til 3 års fængsel. Grov vold straffes med op til 6 års fængsel, og særlig grov vold med op til 10 års fængsel.

Psykisk vold

Den psykiske vold er den mest udbredte form for partnervold. Den psykiske vold handler om kontrol og magt og om at få kvinden til at gøre noget, hun ikke vil, eller undlade at gøre noget hun vil (Per Isdal).

Den psykiske vold er ikke altid synlig for en udenforstående, idet der ikke er blå mærker eller brækkede knogler. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller om at nedgøre eller ydmyge kvinden - ofte i andres påhør, og om at isolere hende fra familie og venner, så hun til sidst blot har ham at tro på.

Psykisk vold underminerer kvindens tro på egne evner og egen kapacitet til at tage beslutninger, hvilket er vigtigt i forhold til at fastholde hende i et voldeligt forhold. Der er sjældent fysisk vold uden psykisk vold. Psykisk vold er ulovligt i Danmark, og straffes med op til 3 års fængsel. Negativ social kontrol, nogle aspekter af stalking, digital vold og latent vold er alle former for psykisk vold.

Mange voldsofre betegner den psykiske vold som den værste voldsform, de har oplevet i parforholdet og kan medføre langvarige negative konsekvenser.

Psykisk partnervold kan være mere skadeligt for den udsattes mentale helbred end andre former for vold. Når man isoleres fra familie, venner og netværk, bliver man afhængig af den person, som udøver volden. Den udsatte lever i konstant frygt og stress og kan ende ud med at få nedbrudt sin selvforståelse og udvikle psykiske lidelser.

Konsekvenserne er ikke ens for alle og afhænger af, hvor alvorlige og hyppige overgrebene er. Det forværrer effekten, at volden foregår i et parforhold, som skulle være trygt og positivt.

Konsekvenserne kan være:

  • Angst
  • Depression
  • Søvnforstyrrelser
  • Selvskadende adfærd
  • Alkoholmisbrug
  • Selvmedicinering
  • Spiseforstyrrelser
  • PTSD

Seksuel vold

Den seksuelle vold er, at være tvungen til en eller flere seksuelle handlinger, som kvinden ikke ønsker eller ikke har lyst til. Der kan være tale om voldtægt. Der kan også være tale om andre seksuelle handlinger, såsom at blive tvunget til at have sex med mandens venner eller tvunget til prostitution.

Økonomisk vold

Den økonomiske vold handler om, at manden tager magt og kontrol over kvindens økonomi. Det kan betyde, at hun er nægtet adgang til penge, at hun skal aflevere de penge, hun selv tjener eller tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Men det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld ved at optage lån i hendes navn.

Materiel vold

Den materielle vold handler om, at han ødelægger hendes ting f.eks. indbo og personlige ejendele. Det er her vigtigt at bemærke, at volden har en hensigt og er velovervejet. Han ødelægger aldrig sine egne ting. Han kommer ikke lige pludselig til at smide sin egen computer ud ad vinduet – det er altid kvindens ting, det går ud over.

Stalking

Stalking karakteriseres ved en særlig type af adfærd og aktiviteter, der af den enkelte opleves som uønsket, gentaget og vedvarende, og som er forstyrrende og skræmmende for ofret.

Stalking kan indbefatte mange forskellige adfærdsformer. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, men set i en sammenhæng, og set i forhold til stalkers og den udsattes relationshistorie, kan aktiviteterne opleves frygtskabende, indtrængende og forstyrrende på et andet menneskes liv.

Digital vold

Den digitale vold er en form for psykisk vold, der foregår ved brug af de digitale medier dvs. online fx på de sociale medier, via telefon, tablet eller via andre elektroniske devices. Den digitale vold kan være digitale krænkelser som deling af nøgenbilleder eller andet uønsket privat materiale. Digital vold kan også være stalking eller overvågning ved brug af GPS, APPs og SMS-tjenester.

Voldsspiralen

Chris Pool har udarbejdet en grafiske fremstilling af voldsspiralen. 

Grafisk fremstilling af Voldsspiralen

Voldens cyklus

Voldens cyklus beskriver mønsteret i et voldeligt forhold.

Den voldsudsattes handlinger er beskrevet inden i cirklen. De har til hensigt at undgå volden og dens konsekvenser.

Voldsudøverens handlinger er beskrevet uden for cirklen. Disse handlinger har til hensigt at opnå eller opretholde magten og kontrollen i forholdet.

I midten er Benægtelsen. Begge parter benægter eller bortforklarer volden. Så længe det sker, er det vanskeligt at bryde forholdet og bryde med volden.

Mønstret begynder i den grønne fase, hvor forholdet fungerer. Når der er vold i et forhold, kommer forholdet videre i den gule fase. 

Den røde fase er den korteste, men også den farligste. En enkelt hændelse kan udløse en eksplosion af vrede.

Volden flytter sig igen ind i den grønne fase, hvor der er fred – på overfladen.

For hver gang spiralen kører rundt, bliver volden værre og sker oftere.
Spiralen kører hurtigere og hurtigere. Magtforholdet bliver mere og mere ulige. Volden bliver samtidig en normal del af hverdagen.

Læs mere:

Chris Poole og Lene Johanneson: ”Hvad alle bør vide om vold i familien”

Lev Uden vold, håndbog til fagpersonale i kommuner, skoler mv.: 

”Hvordan opsporer og håndterer jeg sager om partnervold?”  

”Skyld og skam”- angst for at miste børn og usikkerheden 

Mange af kvinderne kommer til krisecentret med stor skam og skyld, og oplevelser har ofte ikke været hørt eller set tidligere.

Kvinden kan fortælle, at ofte bliver manden betragtet som veltalende og imødekommende. Omgivelserne kan have opfattelsen af, at det er hende, “der er noget i vejen med”. 

Nogle spørgsmål, vi får fra kvinderne, kan være: ”Mister jeg mine børn?”, ”Er jeg en dårlig forælder?” ”Er jeg en dum og naiv kvinde?” 

På krisecentret bliver kvinderne mødt af personale med en faglig viden om, hvad volden kan gøre ved et menneske - nedbryde selvtilliden og et fordreje selv- og verdensbillede - og hvilke virkemidler volden har.

Efter et stykke tid ser vi, at skammen og skylden bliver mindre og kan også bortfalde helt. Det sker i takt med, at kvinden begynder at mærke sig selv gennem de terapeutiske og rådgivende samtaler, hun har med det voldsfaglige personale. Her får hun redskaber, som hun langsomt begynder at bruge konstruktivt. 

Med personalets faglige viden, mødes kvinden fordomsfrit og vil få en erkendelse af: 

  • At hun ikke er alene.
  • At andre kvinder på krisecentret oplever noget, der ligner og frigør sig af volden.

Denne samhørighed giver kvinden kræfter til at bearbejde volden.

Kvinden bliver set, anerkendt i sine voldsoplevelser af personalet, og hun møder andre kvinder i tilsvarende situationer, hvor hun kan spejle sig selv.

Via tilbud om psykologsamtaler og socialfaglige samtaler på krisecentret arbejder kvinden med at tage kontrol over eget liv, og dermed komme til at leve et liv uden vold. 

Traume/kriser

Når kvinder kommer på krisecenteret, er de i akut krise og har traumer med i bagagen. 

Krisedefinition 

Den svenske psykiater Johan Cullberg opstiller fire faser (se nedenfor), der beskriver den krisetilstand, kvinden går igennem, når hun ankommer og efterfølgende bor på krisecentret.

”Man kan siges at befinde sig i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation.”

  • Chokfasen
  • Den reaktive fase
  • Reparationsfasen
  • Nyorienteringsfasen

1. Chokfasen: Chokfasen karakteriseres ved, at den kriseramte tilsyneladende ikke reagerer på noget. Han/hun kan virke lammet og uden følelser. Den kriseramte kan også give sig til at tale om ligegyldige småting, begynde at grine, skrige, jamre sig osv. Denne fase varer fra nogle få minutter op til et par døgn.

2. Den reaktive fase: Den kriseramte vil i denne fase være opfyldt af kaos og forvirring. Virkeligheden trænger sig på med et krav om erkendelse af det skete. Den kriseramte foretager voldsomme mentale udsving mellem benægtelse og erkendelse. Denne fase varer ca. 6 til 8 uger.

3. Reparationsfasen: Den kriseramte begynder at vende sig mod sin egen hverdag, og tilpasser sig i sit nye liv. Denne tilpasning kan være god eller dårlig, alt efter hvordan de to første faser er forløbet. Er man eksempelvis kommet gennem reaktionsfasen ved at benægte det skete, er der grobund for et usundt videre forløb. Denne fase med at knytte sig til nutiden, tager ca. 6 måneder.

4. Nyorienteringsfasen: Den kriseramte vil i denne fase skabe nye kontakter, få nye interesser og kunne tale om hændelsen uden at blive overvældet af sine følelser. Man begynder at interessere sig for fremtiden. Denne fase varer i ca. 6 måneder.

Cullbergs krisedefinition beskriver på fornem vis, hvordan en kvinde gennemgår de faser, der er i voldsbearbejdelsen på krisecentret. Personalet arbejder ud fra denne viden og tager individuelt udgangspunkt i, hvor kvinden er i hendes proces. 

Den første tid på krisecentret bliver oftest brugt på, at de socialfaglige kontaktpersoner sammen med kvinden kan få et overblik og en vurdering af hendes situation.

Kontaktpersonen vil være meget opmærksom på, at kvindens oplevelser/traumer kan medføre, at hun ”kriseagerer” og dermed kan hun opleves med færre ressourcer, end hvad hun egentlig har. 

For at få den reelle vurdering, kræver det, at kontaktpersonen har tid til at lære kvinden og børnene at kende. Her vil og skal relationsarbejde vægtes højt. Dette betyder, at en underretning vedrørende børnene i første omgang kort beskriver børnenes oplevelser af volden og viden om, hvad volden gør ved et barn. Disse kan senere uddybes med status og yderligere beskrivelser. 

Krisecenterets arbejde i praksis omkring kvindens problematikker 

Krisecentret arbejder helhedsorienteret og systematisk i det "tempo", som kvinden kan håndtere. Krisecentrets pædagogiske metode er grundlæggende bygget på empowerment.

Via motiverende spørgsmål og anerkendende arbejde, motiveres kvinden til at frembringe egne ressourcer. Herigennem styrkes selvtilliden og motivationen for at komme fri af volden og genopbygge et nyt liv. 

I den motiverende interviewmetode (MI) arbejdes bevidst, hvor der er fokus på løsninger.

Samtalerne tager udgangspunkt i kvindens ressourcer og hvilke ting, hun tidligere har lykkedes med, samt hvad vi ser, hun kan nu. Dette medvirker til, hun ser sine egne kompetencer og styrkes i troen på egne evner. Kvinden styrkes i selv at være aktiv medspiller og via spørgsmål finde egne løsninger. 

Når der gives et råd, er det med en sætning: ”Må jeg give dig et råd, på baggrund af min erfaring med……”, eller ”Jeg har tidligere set at dette kunne være en ide……”.
Kvinden bliver med den anerkendende motiverede tilgang aktiv og ansvarlig for egen udvikling og forandring. 

I den narrative samtale arbejder de socialfaglige medarbejdere ud fra kvindens ressourcer og handlemuligheder. Den narrative metode lægger vægt på, at problemet er problemet - det er ikke kvinden, der er problemet. Der arbejdes med identitet, nye livshistorier og handlemuligheder på en positiv og respektfuld måde. 
Krisecentret vil altid stå på kvindens side og sikre at få hendes fortælling/oplevelser frem i lyset. 

Støtte og guidning af kvinden

Det kan for eksempel være i forbindelse med:

  • anmeldelse af voldsepisoden/erne
  • dokumentation af volden hos læge
  • forhold/kontakt til myndighederne
  • kvindens kommune (jobcenter, Familieafdelingen m.v.)
  • arbejdsgiver
  • retssag
  • Familieretshuset (bopæl, forældremyndighed og skilsmisse)
  • Udlændingestyrelse
  • ting i forbindelse med det økonomiske overblik

De uforløste spørgsmål i den forbindelse kan være af en sådan karakter, at hun ikke kan arbejde med volden, før en stor del af disse er løst. Derfor vil de socialfaglige medarbejdere have stort fokus på hvilke problematikker, der er de mest påtrængende. Dette arbejde er meget konkret, og der arbejdes systematisk igennem problemstillingerne. 

Via journalsystemet Sofus arbejdes der systematisk med kvindens sag. 
Journalen er kvindens egen, og det er hendes valg, om hun vil have den slettet ved afrejse. Hvis den ønskes gemt, vil den blive slettet efter 5 år.

Alt arbejde omkring kvinden er med hende og barnet i centrum. Det er hendes og børnenes mål, der arbejdes ud fra.

I tilfælde hvor vores vurderinger er meget forskellige fra kvindens, vil hun blive mødt med tydelighed omkring dette og med forståelse for hendes opfattelse. Kvinden har altid retten til at sige sin mening og blive hørt. 

Vi ønsker, at kvinden er aktiv i sin sag, og hun inddrages i alle beslutninger. Hun kan dog være i en situation, hvor vi, med udgangspunkt i hendes ressourcer og krisesituation, vil være styrende for tiltag. 

Forløb fra ankomst til krisecenter til afrejse

Visiteringen til krisecentret 

  • Hvad er der sket? 
  • Hvad har kvinden brug for her og nu?
  • Er hun indenfor målgruppen?
  • Første samtale: Akut krisehjælp. 
  • Undersøgelse/afklaring: Sammen med kvinden belyses de problemstillinger, kvinden har, og hvilke hun har brug for hjælp til, samt udarbejdelse af opholdsplan.
  • Sammen med kvinden udarbejdes der mål for opholdet. Disse kan ændres i forløbet afhængig af, hvor kvinden er i forløbet. 
  • Kontinuerlige samtaler med kontaktpersonen og kvinden. Hvor er hun i processen og er indsatsen den rigtige?
  • Udslusning.

Holstebro Krisecenter har samarbejde med sikkerhedskonsulenter i hele landet. Disse er tilknyttet Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Sikkerhedskonsulenterne understøtter empowerment af kvinden og kvinden har ansvar for egne beslutninger. 

”Sikkerhedskonsulenterne kan yde støtte til både mænd og kvinder under og over 18 år, som står uden et stabilt socialt/familiært netværk og hvis sikkerhed er truet som følge af en æresrelateret konflikt. Sikkerhedskonsulenten kan rådgive borgeren om, hvordan man selv kan handle for at mindske risikoadfærd og dermed undgå sikkerhedsbrister.” (UIM /Udlændinge og integrationsministeriet)

Læs mere her: Sikkerhedskonsulenterne

Sikkerhedsvurdering 

Vi laver ved visitationssamtalen en vurdering i forhold til sikkerheden. Heri indgår digitale forholdsregler, samt hvorvidt voldsudøver besidder våben, om han og/eller familien ved, hvor kvinden befinder sig. Der bliver lavet en samlet vurdering og dermed sikres, at kvinden kan opholde sig sikkert på krisecentret.

Kvindens hjemkommune vil inden tre hverdage modtage en orienterende skrivelse om, at kvinden og hendes børn har taget ophold på krisecentret. 
Deri er en meget tydelig og klar opfordring til, at vi gerne vil kontaktes hurtigst muligt med henblik på udarbejdelse af § 141 handleplan. 

Vi opfordrer og inviterer til netværksmøder med relevante parter i kvindens sag. Det er kvindens beslutning, hvem der skal deltage i mødet. 

Der kan være flere forskellige typer af samarbejdspartner; jobcenter, familieafdeling, familie, arbejdsgiver, advokat, politi m.v.

Kontaktpersonen arbejder med ressourcer i netværket - familie og venner. Nogle kvinder skal genoptage kontakter til f.eks. familie, venner mf.

Ofte vil kvinden opleve at føle sig mindre alene, når denne kontakt er etableret, og hun får støtte fra netværket. Dette er naturligvis afhængigt af hvilken opvækst og familieforhold, kvinden har. 

Æresrelateret vold

På Holstebro Krisecenter har vi erfaring i at arbejde med æresrelateret vold.

Definition på æresrelateret vold fra LOKKS vejledning vedr. æresrelaterede konflikter:

Æresrelateret vold er kriminalitet eller en hændelse, der er begået med henblik på at beskytte eller forsvare familiens eller fællesskabets ære. Æresrelateret vold kan inkludere tvangsægteskab, kvindeomskæring og andre former for vold såsom fysisk, seksuel, psykisk – eks. isolation, trusler, manglede frihed - materiel vold som kontrol over eller nægtet adgang til telefon, computer og andre personlige ejendele - samt økonomisk vold som kontrol over løn og bankkonti og at blive tvunget i gæld.
Ære forstås i denne kontekst som noget kollektivt, for æresrelateret vold bliver begået med godkendelse fra eller på opfordring af familien og/eller netværket.

Æresrelateret vold har kontrol over den kvindelige seksualitet som kernepunkt. Dog kan ofre være både mænd og kvinder, ligesom volden ikke er afhængig af social klasse, alder, etnicitet eller religion. Æresrelateret vold trives i patriarkalske og kollektivistiske samfund. I sager om æresrelateret vold kan de involverede individer samtidigt være både ofre og gerningsmænd, noget der gør disse sager ekstra komplekse.

Holstebro krisecenter arbejder ud fra kultur og ikke religionsopfattelse. Den patriarkalske forståelse, hvor familien er en samlet enhed, og den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Familien har restriktioner i forhold til kvindens skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Kvinder har fortalt om isolering, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. 

Æresrelateret vold udøves ofte af kvindens nærmeste familie og omgangskreds. Det kan derfor være langt sværere for offeret, at bryde ud af volden og søge hjælp, da hun/han kan blive udsat for trusler og vold både fra medlemmer fra familien og omgangskredsen.

Vi er interesserede i: Hvilken betydning kulturen har for kvinden og hendes familie? Hvem bestemmer i familien og i hvor høj grad af kontrol, har hun været udsat for? Hvorvidt hun kan risikere at blive slået ihjel, og hvordan er hendes forhold til forældrene?

Derefter tages der stilling til, om volden er æresrelateret og yderligere tiltag tages.

Første fase på krisecentret

Den første tid kvinden er på krisecentret handler om at få ro, overblik og sikkerhed omkring hende og hendes børn. 

Kvinden er i aktuel krise, så det er vigtigt at guide og støtte hende til at få kontrol over hendes angst for yderligere vold. 

I den første tid vil vi få afklaret, hvilke udfordringer kvinden og hendes børn måtte have. Hvorvidt der er særlige ting, vi skal være opmærksomme på, samt støtte kvinden i at få etableret struktur for at fortælle børnene, hvad der er sket. Kontaktpersonen vil spørge ind til hendes voldshistorie for at sikre, at alle oplysninger er med. 

Kvinderne får ved indlogering på krisecentret en velkomstmappe, der indeholder praktisk information, regler, samtykkeerklæringer og beredskabsplan.

Kvinderne modtages på eget værelse med kurv, hvor de mest nødvendige ting er i såsom shampoo, bind og tandbørste.

Kvinden bliver præsenteret for krisecentrets husassistent, der orienterer om huset og medinddrager kvinden i de daglige gøremål, der er på krisecentret.

Denne tilgang sikrer, at kvinden har bedre mulighed for at kunne overskue en hverdag på krisecentret, at kvinder og børn får en alsidig kost, samt samvær med andre kvinder og børn. Kvinderne deles om at lave maden med støtte fra personalet. 

Vi opfordrer kvinden til at bibeholde hverdagen bedst muligt, med nattesøvn og faste rutiner, samt gåture og god hygiejne. Derigennem vil kvinden opleve små glæder i en ellers kaotisk tid.

Ud over kontaktsamtalerne får kvinden tilbudt psykolog timer jævnfør § 109 stk. 9.
Kvinden bliver tilbudt Nada. Nada-metoden udløser endorfiner i kroppen og påvirker en række transmitterstoffer, hvilket giver en afslappende og stabiliserende effekt. 

Anden fase på krisecentret

Efter den første periode på krisecentret, går kvinden ind i en fase, hvor hun langsomt mærker sig selv og sin egen krop. Hun får overskud og mulighed for at arbejde mere med følgevirkningerne af volden og ser sagte fremad mod et nyt liv uden vold.

Dette arbejder vi med via:

  • Motiverende samtaler med fokus på at være ”kvinde i eget liv”.
  • Dialog med de instanser, der er tilknyttet hendes sag. 
  • Opmærksomhed på relationen mellem mor og barn og styrkelsen af denne. 

Nada bliver fortsat tilbudt kvinden.

Kvinden vil få tilbudt aktiviteter eller præsentation af aktiviteter. Disse er medvirkende til, at kvinden er aktiv og oplever at være en del af et fællesskab.

For nogle vil aktiviteterne være en øvelse i igen at have positivt socialt samvær med andre mennesker, da mange af kvinderne har levet mere eller mindre isoleret.

Aktiviteterne kan for en stund flytte fokus og opleves rekreativt af kvinden. Derudover kan de give kvinden en ”pause” fra tankemylder og i stedet erstattes af glæden ved aktiviteten, ”glædes”-hormonet udløses. Endvidere kan aktiviteterne og fællesskabet heromkring være medskabende til at genopbygge kvindens selvtillid – tiltro til egne evner.

Det kan være aktiviteter i huset, men vi opfordrer også til at bruge de tilbud, der er i Holstebro.

Psykologsamtalerne fortsætter i det tempo, der aftales med kvinden og psykologen.

Psykologen er i huset en til to gange om ugen. Psykologen arbejder terapeutisk ud fra viden om traumeteori, udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Psykologen er særlig opmærksom på stabilisering i første fase og herefter mere dybdegående terapeutisk bearbejdelse af volden. 

Tredje fase på krisecentret

Hvor kvinden er på vej i nyt hjem og nyt liv uden vold.

Kontaktpersonen og kvinden arbejder med, hvordan hun sikrer sig og børnene.

Der arbejdes med: 

  • økonomi
  • uddannelses- og jobmuligheder
  • bolig
  • netværksmuligheder
  • arbejdet med et liv uden vold

Kvinden styrkes i, at hun har ressourcerne til at klare en hverdag. Hun vejledes i, hvor hun kan hente hjælp, hvis det kniber. 

Kontaktpersonen belyser kvindens rejse på krisecentret, hvor meget hun har nået og hvilke ting, der er arbejdet med. 

Kvinden og kontaktpersonen har gennemgået udflytningsfasen med alt, hvad det indebærer, og det er individuelt.

Hvis hun har brug for økonomisk rådgivning, er dette givet via frivillige rådgivere.

Hvordan er hendes sikkerhed? Er der nogle ting, hun skal være opmærksom på? Hvordan kan hun gardere sig og hvilke strategier, vil hun bruge? 

Vi anbefaler kvinden og hendes hjemkommune, at der bliver lavet et overleveringsmøde. 

Skulle kvinden vælge at flytte tilbage til voldsudøveren, bliver hun mødt uden fordomme. Det forsikres, at hun altid er velkommen tilbage og vi står klar til at støtte hende og hendes børn. Her vil der blive lavet en underretning, såfremt kvinden har børn. 

Der bliver talt om hendes egne grænser, hvad hun vil være med til og hvor, samt hvordan hun kan sige fra.

Kvinden bliver spurgt om hun vil deltage i forskningsmæssige statiske undersøgelser og spørgeskemaer. Disse deltager vi aktivt i, da det er et betydningsfuldt vidensgrundlag for at kunne forbedre den voldsfaglige indsats. 

Farvel ritual

Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan der bliver sagt farvel. Kvinden bliver spurgt, hvad hun tænker, og hvordan hun ønsker det. Ved hver afsked bliver kvinden sagt omsorgsfuldt farvel til, og hun kommer ”ud ad døren” med positive tilbagemeldinger/bevidning.  

Fjerde fase

Koordinerende rådgivning og/eller CTI. Dette tilbud er til kvinder i Holstebro Kommune.

Da der er stor opmærksomhed på, hvilke forskellige aktører, der kan bidrage til kvindens videre liv, og disse aktører er blevet inddraget under krisecenteropholdet, vil den koordinerende rådgiver følge og videre arbejde ud fra denne plan, der muligvis er lagt.

Der vil være støttende samtaler til:

  • Uddannelse/arbejde
  • Fortsætte et liv uden vold
  • Hvordan hun passer på sig selv
  • Hvordan hun samarbejder med barnets far, hvis der er børn
  • Støtte hende i de strategier, hun har valgt
  • Guide hende til at opsøge relevante instanser

Med udgangspunkt i mappen ”Et godt Liv” og Empowerment Star (målemetode), vil kvinden have redskaber til fortsat at mestre eget liv. 

CTI-metoden er kendetegnet ved at være en tidsafgrænset og fokuseret indsats, der er opdelt i tre faser, der strækker sig over en samlet periode på ni måneder. Der er tale om en intensiv indsats med faldende intensitet. Indsatsen gennemføres af CTI-medarbejderen fra krisecentret. 

Kvinderne vil ofte føle stor lettelse ved at have eget hjem og privatliv, men også usikkerheden ved at skulle stå på egne ben. Disse følelser bliver der arbejdet med i denne fase.

Der arbejdes på, at kvinden fortsat kan følge psykologforløb ved krisecentrets psykolog. Det afhænger af, om hendes hjemkommune vil betale dette tilbud. 

Barnet/børnene på Holstebro krisecenter

Socialstyrelsens definition på vold:
”Vold er en handling eller trussel, der uanset formål kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare.”   

Teoretiske overvejelser og baggrundsforståelse

Når et barn lever i vold, er barnet i et følelsesmæssigt kaos. Barnet vil bruge meget energi på at prøve at forstå, hvad der sker. Ofte vil barnet føle skyld og skam. Vi har derfor stort fokus på, at barnet bliver fritaget for denne skyld. 

Med baggrund i den pædagogiske faglighed og udviklingspsykologien omhandlende tilknytningsteorier arbejder børnerådgiverne/pædagogerne med barnet og med mor/barn relationer. 

Barnet bliver mødt, hvor det er - med øje for alder og udviklingszone.

Barnets situation og traumeoplevelser kan forstyrre den normale udvikling, og netop derfor er det så vigtigt, at børnerådgiveren ser barnet i den kontekst, det er i. 

Når barnet gennemlever vold i familien, oplever barnet sig svigtet af både mor og far. Far, fordi han begår volden mod barnets mor og Mor, fordi hun ikke er i stand til at tage vare på barnet.

Barnets følelsesmæssige udvikling er dybt afhængig af de nære relationer, barnet har og kommer med.

Praksis

Børnerådgiveren arbejder også med morrollen, og morens opmærksomhed på barnets trivsel og udvikling. Det arbejde sker via samtaler og relationsarbejde.  Dette kan være gennem ”Fælles tredje-arbejde” og aktiviteter. 

Børnene har sammen med deres mor oplevet traumatiske oplevelser. Børnene profiterer af helt elementær omsorg med faste rammer, tydelighed, ro omkring barnet, nærende mad og søvn. 

Moren hjælpes til at forstå og guide barnet i barnets reaktionsmønstre - at barnets reaktioner er sunde, at barnet har krav og ret til at vise sine følelser og skal mødes med anerkendelse af netop disse. 

Når/hvis moren får en bedre forståelse for barnets naturlige reaktioner på volden, er vores påstand, at det er den bedste måde at opnå positive ændringer i tilknytningen barn og mor imellem. 

Børnerådgiverne/pædagogerne støtter barnet i at have succesoplevelser, for derigennem at arbejde med alle de ressourcer, barnet har. Kroppen husker, og den husker især succeserne. 

Børnene har forskellige fortællinger om deres far. ”Jeg hader ham”, ”Jeg savner far”, "Far er sjov når...”. De kan have svært ved at finde ud af, om de skal holde med mor eller far. De befinder sig i en loyalitetskonflikt.

Hos os, bliver børnene mødt med anerkendelse - det er okay at snakke om far, og det er også okay at savne far. 

Såfremt barnet ønsker at have kontakt med faren, vil dette kunne lade sig gøre via telefonisk kontakt, hvis det er hensigtsmæssigt. Vi ser en gang imellem, at børn bliver brugt til at komme i kontakt med moren, og derfor er det en meget vigtig overvejelse, der ligger bag beslutningen.

Børnesamtaler

Børnerådgiverne afholder børnesamtaler. Fortroligheden mellem børnerådgiver og barn værnes der om. Er der oplysninger, der gør, at der kræves handling/underretning m.v., vil børnerådgiveren fortælle barnet, at hun er nødt til at handle på de oplysninger, hun har fået. 

Børnesamtalerne er i forskellige faser. I starten af opholdet vil de primært være relationsskabende og sikre, at der skabes tryghed for barnet. Samtalerne vil blive brugt til at anerkende barnets oplevelser og vil indeholde samtale om de ting, som barnet har lyst og ressourcer til at fortælle om. 

Børnerådgiverne har samtale med moren, hvor hun vil kunne fortælle om den vold, barnet har hørt/oplevet eller fornemmet. Børnerådgiverne vil fortælle moren om hvilke tilbud, der er til hendes barn/børn. 

Børn ved ofte mere omkring, hvad der er foregået i hjemmet end hvad, vi voksne tror. Hvis moren mener, at barnet ikke er klar over, at der har været vold i hjemmet, vil børnerådgiveren forklare, at børn altid fornemmer og sanser tingenes tilstand. Ofte har barnet lavet sin egen forestilling omkring det skete, og vil skyde skylden på sig selv. Det er derfor vigtigt at være ærlig om, hvorfor de er på krisecenter og få skabt en fælles familiefortælling.

På Børnekontoret hænger Landsorganisationen for Kvindekrisecentres (LOKK) ”Børneplakat”, der understøtter børns rettigheder. 

Børnerådgiverens hjælpemidler og metoder

Børnerådgiver benytter flere metoder til at arbejde med børnene, her er et par eksempler:'

Fuglekassen
”Fuglekassen”  en norsk tegnefilm om at være på krisecenter.

Se Fuglekassen 

Face-it Bo
”Face-it Bo” , der kommer fra ”Mere robust” og arbejder med spejling af følelser.

Se Face-it BO

Læs mere her: Face-it 

Rygsække
Hvert barn på krisecentret modtager en skoletaske/rygsæk. Rygsækkene indeholder bl.a. tandbørste, bamse, dagbog og en hilsen fra Kronprinsessen, der via ”Mary-fonden” donerer disse rygsække i samarbejde med Ole Kirk Fonden.

Rygsækkene er en god indgangsvinkel og et systematisk pædagogisk arbejdsredskab til, at børnene får sig fortalt og har samtaler med børnerådgiveren om, hvorfor de er kommet til krisecentret? Hvad er et krisecenter m.v.? Hvad kan barnet få hjælp til?  

Sammen med rygsækken bruger børnerådgiveren bogen Mig og min (særlige) rygsæk.

Citat fra bogens bagside: ”En bog med viden, erfaringer og øvelser til dig, der har oplevet voldsomme konflikter”.

Læs den her: ”Mig og min (særlige) rygsæk”

Samtaler med moren

Børnerådgiverne vil have ”mor og barn samtaler” med moren alene eller mor og barn sammen. Dette både via ”face to face” samtaler eller via en aktivitet, hvor barnet og moren kan spejle sig og etablere praktisk fælles historie.  Moren bliver guidet og støttet i at se barnets behov og udvikling.

Vi oplever at nogle mødre har brug for guidning til at genoptage den opdragende rolle som forælder. Eksempelvis en guidning til at løse konflikter med barnet, hvor barnet bliver anerkendt i sine følelser og reaktioner. 

Ved små børn er vi meget opmærksomme på at tale om tilknytning og behovet for nærkontakt mellem barn og mor. Vi arbejder aktivt med at støtte moren i hendes kompetencer i forældrerollen. 

Psykolog til børn

Børnerådgiveren drøfter sammen med barnets mor muligheden for, at barnet kan tale med en psykolog. Børnerådgiver forklarer, hvad en psykolog vil kunne tilbyde barnet. Det er altid morens beslutning, om barnet kan modtage dette tilbud. 
Herefter vil psykologen have en samtale med moren og barnet, hvor psykologen præsenterer sig selv og fortæller om psykologtilbuddet. 

Det er individuelt fra sag til sag hvilke ting, der arbejdes med, og det vil altid være i et samarbejde med moren og børnerådgiveren. 

Barnet flytter med moren videre fra krisecentret 

Nogle børn glæder sig ualmindeligt meget til at skulle flytte, have eget værelse, komme i skole eller børnehave. Samtidig kan de have en bekymring over, hvad der skal ske. 

Børnerådgiveren hjælper og støtter børnene i at få formuleret disse ting til moren og/eller barnets socialrådgiver, der er tilknyttet kvindens kommune. 

De taler om samvær med faren og giver barnet telefonnummeret til Børnetelefonen, for at sikre at barnet får handlemuligheder (udveje) efter opholdet. Derudover vil barnet blive støttet i at tale med voksne i skolen, fritidstilbud m.v. 

Dagligdagen på krisecentret

Vi vægter maden højt og har derfor prioriteret at ansætte en husassistent. Hun vil være aktiv i køkkenet og sikre, at kvinderne får den fornødne støtte og hjælp til madlavning og rengøring. Dermed sikrer hun, at maden er varieret og inden for en overkommelig økonomisk prisklasse.

Maden er et socialt samlingspunkt, hvorfor vi vægter, at kvinder, børn og personale deltager i disse måltider. Derudover er netop samlingen om et måltid en god mulighed for at fornemme, hvordan beboerne har det. 

Der er ganske få regler på krisecentret - en af de primære er: Vi taler ordentligt og respektfuldt til og om hinanden.

I forbindelse med morgenmaden er der en kort snak om evt. planer for dagen.  
Formiddag og først på eftermiddagen er der arbejde omkring hver enkelt familie/kvindes sag. Det kan være samtaler og møder med kontaktperson, børnerådgiver, psykolog eller eksterne samarbejdspartnere, der er tilknyttet kvindens sag. 

Personalet er på vagt frem til kl. 22, og der er mulighed for individuelle samtaler frem til dette tidspunkt.

Vi forsøger, at roen kan brede sig i huset midt eftermiddag. Her vil der være plads til aktiviteter, samvær m.v. 

Kvinderne har selv ansvar for at forberede aftensmaden ud fra, hvad der er i køleskabene og i fryserne. Ofte samarbejder kvinderne om dette.

Personalet og de frivillige forlader huset kl. 22. Efter dette tidspunkt er Holstebro Krisecenter tilknyttet Holstebro Kommunes kørende natteteam.

Egenbetaling

Der er betaling for maden. Taksten er fastsat ud fra Holstebro Kommunes takst for kost.

Der er betaling for logi. Det er et lovkrav, hvor kvindens hjemkommune kan opkræve 89 kr., såfremt hun ikke har anden boligudgift.

Administrativt arbejde omkring kvinden

Sparringsmøder

På sparringsmøder orienterer kontaktpersonerne om, hvor i processen kvinden og børnene er. Her giver de øvrige kontaktpersoner og børnerådgivere professionel feedback og sparring.

Kolleger støtter op med observationer og kan stille nysgerrige spørgsmål. Ved at være nysgerrige på hinandens praksis, bliver vi styrket og i stand til at give kvinden og børnene den bedste hjælp. Disse nysgerrige spørgsmål stilles med respekt for hinandens arbejde og modtages på samme måde. 

Ved at afholde sparringsmøder sikres det, at alle faglige kompetencer bliver brugt i forhold til arbejdet.

Vi kan opleve, at vi har forskellige opfattelser af en problemstilling eller kvindens situation. Her er det vigtigt, at vi beskriver fakta for derigennem at se sagen fra forskellige vinkler. Dette sikrer, at det er faglige perspektiver og helheden, der er gældende.

Kontaktpersonen samler de faglige refleksioner og drøfter dette med kvinden. 

Kontaktpersonen har ansvaret for dokumentation i kvindens journal, og at kvinden er opdateret om, hvad der er beskrevet.  

Skriftlige materialer om kvinden og børnenes sag

Vi er meget bevidste om, at dokumenter følger familien igennem mange år og tager hensyn til at en aktuel krise afspejler sig i momentan adfærd/relation. Derfor er vi meget påpasselige med at være konkluderende og skriver/arbejder ud fra, at familien er i en aktuel krise. 

Som udgangspunkt kommer der intet skriftligt materiale ud fra krisecentret, medmindre kvinden har set det og kommet med sine tilføjelser. Vi bestræber os på, at hun er medinddraget i skrivelserne i det omfang, det er muligt. 

Skal der udsendes skriftligt materiale efter kvinden er rejst, vil det fremgå meget tydeligt, at hun ikke er orienteret. 

Eks. på skriftlighed

  • Kvindens hjemkommune får en orienteringsskrivelse om, at kvinden har taget ophold på krisecentret og en tillægsskrivelse af hvilke tilbud, kvinden og børnene modtager og har ret til ifølge lovgivningen. 
  • Der bliver som udgangspunkt sendt en underretning til Familieafdelingen, hvis der er børn med. Hvis der fraviges dette, er der særlige forhold, der er drøftet. Formålet er, at børnene får støtte og deres version bliver set og hørt. Børnerådgiverne sikrer, at barnets stemme er tydelig. 
  • Krisecentererklæring udarbejdes til Familieretshuset. Disse har til formål at få beskrevet voldens omfang og voldens konsekvenser - hvad vi ser i ”mor-barn-relationen” og barnets oplevelse af volden. Vi vægter at være faktuelle og beskrivende. Vi beskriver kvindens og barnets egne ord, så det er deres stemmer, der kommer i skrivelserne.
  • Krisecentererklæring til Udlændingestyrelsen i de tilfælde, hvor en kvinde er familiesammenført og har brug egen opholdstilladelse.
  • Statusbeskrivelser. Ved forespørgsel fra kvindens kommune kan der udarbejdes en statusbeskrivelse. 
  • Der bliver lavet en orienteringsskrivelse til kommunen, om kvindens hjemrejse og udskrivning. 

Krisecentrets organisering

Holstebro Krisecenter har en driftsoverenskomst med Holstebro Kommune. Der arbejdes ud fra kommunens politikker og vejledninger.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 2 eksterne medlemmer og 3 interne medlemmer. 

Formand og medlemmer vælges på en generalforsamling. 

Vedtægter for krisecentret er godkendt af både generalforsamlingen og kommunens politiske sociale udvalg.

Ansatte

1 leder
3 kontaktpersoner til kvinder 
2 Børnerådgivere
1 administrativ og socialfaglig 
1 husassistent
1 praktisk medhjælp 

Supervision

Vi har etableret samarbejde med ekstern psykolog med henblik på kvartalsvis supervision. Dette er en erkendelse af, at vi skal passe på os selv for at kunne støtte kvinderne. 

Hver eneste dag møder vi den ene voldsomme historie efter den anden, og der skal til stadighed være et højt fagligt niveau. Ved supervisionen skabes der et rum til afklaring, forståelse og en større sikkerhed for tværfaglighedens optimale samarbejde. De forskellige perspektiver/dilemmaer bliver drøftet og sikrer dermed, at fagligheden forstærkes.

Som medarbejdere på et krisecenter er der en risiko for sekundær traumatisering. Hvis vi personligt identificerer os med kvindens følelser, hendes angst, magtesløshed m.v. vil vi væsentligt hurtigere gå i løsningsorienteret rådgivning, og vi risikerer ikke at bruge kvindens egne handlemuligheder og egne ressourcer. De ugentlige konferencer, hvor kollegaer drøfter sagerne med hinanden og ved kvartalsvis supervision, er med til at sikre fagligheden. 

Frivillige

Holstebro krisecenter blev etableret af frivillige kvinder i 1986.
Der er tilknyttet ca. 35 frivillige på krisecentret. 

Der møder en frivillig ind hver aften mandag til torsdag fra 19 - 22.

Den frivillige passer telefonen, så personalet er fri til at tage sig af andre opgaver.

Den frivilliges vigtigste opgave er være tryghedsskabende og være nærværende og indgå i almindelige dagligdags samtaler med kvinderne.  

Forventninger til frivillige:

  • at repræsentere Holstebro Krisecenter 
  • at være ambassadør for liv uden vold for kvinder og børn

”Sig det til nogen”

“Sig det til nogen” er et gratis rådgivnings- og behandlingstilbud, der bygger på en antagelse om, at hvis kvinder, der er udsat for vold, får mulighed for at få fagspecialiseret rådgivning, vil flere tidligere bryde med volden og på sigt opnå frihed, sikkerhed, selvstændighed, tryghed og mulighed for selvforsørgelse.

En tidlig indsats kan med andre ord forebygge og reducere voldens indgriben i kvindens liv.

Ambitionen er, at tilbuddet bliver permanent, så voldsudsatte kvinder og deres pårørende får ret til fagspecialiserede rådgivningsforløb og evt. psykologbehandling, selvom de ikke flytter på krisecenter.

Rådgivnings- og behandlingsforløbene kan indeholde forskellige elementer og have forskellig varighed alt efter behov. Der arbejdes dog grundlæggende ud fra nogle fælles rammer.

Læs mere her: "Sig det til nogen"

Holstebro Krisecenter 2023