Hvad er vold?

Er det vold “kun” at blive slået?

Vold er mange ting, og har mange ansigter.

 

28.000 kvinder i Danmark oplever at blive slået, ydmyget, sparket, seksuelt krænket eller på anden måde møder de volden og dermed har angsten og frygten. Børnene er medindraget på en eller anden måde, uagtet om de ser, hører, mærker eller om volden er i hjemmet som en usynlig skygge.

 

Er det din nabo, kollega eller kender du det selv?

Ville du blive i forholdet, hvis din kæreste/mand pludselig tog kvælertag på dig?

 

Ville du blive, hvis du dagligt skulle leve med angsten for om det var i dag du fik en lussing, skubbet ned af trappen, tvunget til sex uden du havde lyst?

 

Alle vil sige nej til det, og de kvinder som vi er i kontakt med på Holstebro Krisecenter, ville også have sagt nej, hvis ikke de havde prøvet at komme ud på et skråplan, hvor volden blev en del af dagligdagen.

 

At blive ydmyget, slået, fornedret er der ingen, som ønsker eller beder om.

Alligevel sker det hver eneste dag i 28.000 hjem, og en del steder står det på år efter år.

 

Ofte hører vi at det er de sociale laveste lag som har brug for hjælp fra et krisecenter, det er en myte som ikke har hold i virkeligheden.

Det sker i alle ”samfundslag”, fra jetset-livet hvor hverdagen er omgivet af luksus, i det veltalende akademiske hjem hvor begge har karrierer, i det politiske hjem hvor argumenterne burde have fortrinsret, i hjemmet hvor en eller begge er socialarbejdere og til dagligt udfører arbejde for at hjælpe andre og til den konflikt ramte sociale dårlige stillede hjem, hvor det blot er ét problem blandt mange.

 

Konsekvenserne

Volden har kolossale konsekvenser, vi ved at nogle børn og kvinder er lige så angste og har samme symptomer, som krigsveteraner eller flygtninge med post traumatisk stress.

 

Nogle kvinder oplever at rette pilen mod sig selv, det er også min skyld fordi jeg ikke er god nok, jeg er dum og jeg ved ingenting.

 

Et kærlighedsforhold er en kompleks relation, alle der har været igennem et kompliceret kærlighedsforhold ved hvor indviklet og forvirrende det kan være. Netop derfor kan vi ikke bare sige til kvinden: ”Hvorfor er du da ikke gået for laaaang tid siden?” På samme måde, som vi ikke kan sige til hinanden: ”Lad dog være med forelske dig og/eller elske.”

 

Volden kommer snigende stille og roligt, uden hun eller omgivelserne bemærker det.

Partnervold handler altid om kontrol i parforholdet, det tjener udelukkende formålet om at have kontrol af sin partner, ved at så tvivl om kvindens dømmekraft og selvopfattelse.

 

Kontrollerende adfærd kan maskeres som omsorg eller en bekymring, – det kan være for kvindens helbred, evne for til at tage relevante beslutninger, sikkerhed m.v.

 

Når vi snakker med kvinderne om, hvornår det begyndte giver det stor eftertanke og først her opdager hun, hvordan hun er blevet kontrolleret meget tidligere end hun først antaget ville fortælle.

 

Jeg elsker dig, – derfor slår jeg dig

Han viser en enorm lidenskab i starten af forholdet og giver udtryk for at han virkelig gerne vil hende. Opmærksomhed og anerkendelse, komplimenter følger i en lind strøm.

 

  • Ringer til hende på arbejdet i et væk – han savner hende.
  • Sender SMSér – hvornår kommer du hjem til mig.

 

I begyndelsen af et forhold oplever kvinden det som flatterende og dejligt at være så meget set.

Senere udvikler det sig til at blive meget mere personligt og kritik af hende:

 

  • Har du virkelig tænkt dig at tage den kjole på i aften?
  • Din parfume lugter ligesom en gang vaskepulver
  • Du griner altid, når du er sammen med dine kollegaer, er du egentlig klar over, om de snakker bag din ryg?
  • Nu køber jeg noget ordentlig undertøj til dig (læs udfordrende), jeg er træt af at se på de mormorbukser.
  • Sig mig engang, mener du virkelig at du vil tage uddannelse…… Hvad med pengene? Du er nok ikke klar over hvad det koster mig.

 

Efterfølgende er der forsoningen, hvor han bedyrer sin kærlighed, og det er kun fordi han elsker hende så højt. Han kan ikke klare sig uden hende og hun ikke uden ham.

 

Den kontrollerende adfærd, som er en del af en voldsspiral, har formeret sig, så det nu er en blevet en psykisk vold der er en væsentlig del af forholdet:

Han kan være jaloux på hendes veninder, kollegaer, hendes familie endog hendes børn. ”Du bruger så meget tid på dem, så der er ikke noget tilbage til mig. Jeg elsker dig og vil være sammen med dig.”

 

Hun bliver nedgjort i forsamlinger, sørger for at det bliver pinligt for hende at deltage i større sociale selskaber. Efterhånden og uden hun selv opdager det, trækker hun sig fra alt. Hende der tidligere var aktiv i børnenes skole, daginstitution, motionscenter eller lignende er nu på arbejde og hjemme.

 

Udadtil er det hendes eget valg, ofte vil hun selv føle, at det er hendes eget valg. Men hvis hun på det stadie bliver ”gået på klingen” vil hun formulere, at hun skammer sig over optrinene og samlivet gør det svært for hende at være sammen med familie, venner og andre. Hendes selvbillede har allerede nu ændret sig, og hun vender problemet indad.

 

Så kom volden… et skænderi eller et jalousi drama udløste lunten. Forsoningen er hektisk og en angrende mand der forsikrer, at det vil han aldrig gøre mere og han forstod slet ikke hvordan det kunne ske. Kærlighedserklæringer, opmærksomhed, lidenskabelighed og omsorgsfuldhed er på agendaen det næste stykke tid.

De er nyforelskede, nøjagtig som i den første tid de var sammen, og alt er fryd og gammen.

Kvinden vil måske sige på det tidspunkt i deres samliv: ”Jeg ønsker at tro på ham, vi har hus og børn og meget andet sammen” ”Han sagde jo at det aldrig ville ske mere.” Han sagde, at det var fordi han var bange for at jeg gik fra ham.

 

Denne forsonings tid giver et enormt adrenalin kick hos både manden og kvinderne, man kunne have en formodning om at nogle kunne blive afhængige af en sådan tilstand.

Hellere negativ respons end ingen, og her er der en negativ respons efterfølgende af den store forsoning.

Alle mennesker har et stort behov for at blive set og anerkendt, det er netop det der sker meget intens i denne forsoningsfase.

 

Voldsspiralen og fortrængelse

Når den psykiske vold øges, vil den fysiske vold også tiltage. Disse to voldstyper følges hånd i hånd. Men vold er ikke kun at blive slået, det er at blive ydmyget, blive nedgjort, talt grimt til igennem længere tid. Så kvinden bliver mere og mere nedbrudt.

 

På Holstebro Krisecenter tager vi den psykiske vold lige så alvorligt som den fysiske, vi ser kvinderne ofte er mere ødelagte af de verbale gloser end af slagene.

 

En kvinde der lever i vold mister sig selv, hun er bange for den fysiske vold og den seksuelle vold, men det er intet at forregne sig i forhold til den psykiske vold.

 

Kvinden lever nu efterhånden i et fuldstændigt forvrænget forhold og hun er ikke i stand til at se hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hun tror på manden og følger hans ordre. Til sidst tror hun, at når han slår hende var det hende der fik ham til det. Hun kan høre flg.:

 

  • Jeg slog dig, fordi du gjorde mig så gal.
  • Jeg gjorde det, for du…
  • Du huskede mig ikke på, at jeg skulle….
  • Kig lige på dig selv kælling….

 

Han bebrejder kvindens opførsel og fralægger nu sig hele skylden. Altså er det kvinden der bliver den skyldige i forholdet.

 

2000 kvinder søger årligt på landets krisecentre for at slippe for volden. Andre flytter til familier og/eller venner. Hvis kvinderne har ressourcer, ser vi at de flytter til familie eller venner, og bruger os som rådgivere ved personlig fremmøde eller telefonisk.

 

”Co-mishandler” ?

På samme måde som en ægtefælle skjuler sin ægtefælles alkohol misbrug og betegnes som ”co-alkoholiker” eller en ældre ægtefælle skjuler en tiltagende demens hos den anden, ligeså ofte ser vi, at kvinden holder hånden over manden. Når hun så er flyttet og begynder at se sig selv udefra og i et større perspektiv kommer reaktionerne. Det kan tage lang tid at få bearbejdet de følelser og det kan tage tid at skulle erkende at man har været i et voldeligt forhold.

 

Lade sig fortælle

Her er det vigtigt at omgivelserne giver kvinden rum til at ”lade sig fortælle” igen og igen og igen.

Vi skal lytte og lytte og lade være med at dømme. Selvom du eller jeg mener at han er en ”dum mand”, så lad kvinden vurdere det.

Kvinden har brug for at fortælle om de gode ting, som også var i forholdet. Vi ser at kvinderne har brug for at fortælle dette, også for ikke at miste sig selv i uforståenhed og hvorfor hun dog blev i det forhold.

 

Mændene

Mændene er også ofre, flere undersøgelser viser at voldelige mænd er ensomme og 82% af dem selv har oplevet volden. Dermed er det et handlemønster de har lært i en tidlig alder. Og ikke fået hjælp til at takle den.

 

Stress, angst, usikkerhed og ingen selvværd

 

Ude af stand til at forlade hjemmet/samlivet.

 

En kvinde der lever i et voldeligt forhold har store konsekvenser, – hvor de blå mærker og brækkede lemmer blot er en lille del af de konsekvenser det får for hende. Psyken og hele selvfølelsen tager skade, både hos kvinden men også meget hos børnene.

 

En kvinde der har fået overskredet sine grænser igen og igen, ved til sidst ikke hvem hun egentlig er og ofte mærker hun ikke hvordan hendes grænser er blevet overskredet.

 

Ligesom en misbruger, der bruger 90% af sin tid på at arbejde på at få til næste ”skud”, bruger kvinden uanede mænger af tankevirksomhed på manden og hans adfærd. Tiden bliver brugt til at afkode hans humør og hvilken form for tilstand han er i i dag.

 

Han har teten, det er ham der bestemmer hvordan dagen skal blive, ham der bestemmer hvad god opførsel er den dag, hvordan indholdet af dagen skal være.

 

Det er rigtig svært at bevare troen på, at man dur til noget, kvinden oplever selvbebrejdelser og skam.

Kvinden troede jo på at det første slag var en engangsforestilling, men der er kommet flere til, mange flere.

 

Hvad der gør at kvinden pludselig ser og opdager at det er et voldeligt forhold hun er i, er meget forskelligt. Men en dag gør hun det, og hun sidder nu ofte med fornemmelsen af. at hun er ”taber”, det er kun tabere der finder sig i alt det hun har affundet sig med, og hun tænker hvad hun ville have sagt år forinden om andre kvinder i lignende situationer. ”Hvorfor går de ikke bare…”

 

En kvinde har formuleret det således: ”Da jeg kunne gå ville jeg det ikke, da jeg ville gå, kunne jeg det ikke.” Det er meget rammende for de forklaringer vi hører.

 

Hun oplever volden blive værre og værre, hun bliver ”resistens” overfor volden, efterhånden som hendes grænser overskrides igen og igen. Der skal bare mere og mere til for at manden oplever den underkastelse hos hende som han har så meget brug for. Det kan i sidste ende være fatalt for kvinden.

 

I Danmark er der gennemsnitlig 25 kvinder, der årligt bliver dræbt af nuværende eller eks. samlevere. Et tal der er grotesk i et oplyst samfund som vores.

 

Børnene har de samme psykiske følger som moderen, de kommer blot til udtryk på en anden måde.

 

De psykiske følger er de samme – om du er den der modtager slagene og ydmygelserne – eller den der overværer det.

 

Børnene har ikke de samme redskaber som voksne og derfor endnu mindre mulighed for at forudse og forstå hvorfor far dog slog mor. Vi har børnesamtaler med børnene og her kan det komme frem, at børnene tror det er deres skyld, at mor fik tæsk. Måske barnet har væltet et glas mælk, eller ikke vil passe lillesøster.

 

Børnene lever konstant i angst og stress, de skal have antennerne ude hele tiden for at kunne mærke stemningerne i hjemmet. Hvordan er humørskiftet i dag? – hvordan skal jeg være?

 

Børnene kan fortælle at de har forsøgt at sige det til en lærer eller pædagog:

En dreng sagde til sin yndlingslærer: ”Min far slår min mor, så hun falder ind i radiatoren og slår sig meget.” Drengen fortæller at læreren siger ”Nej da…” . Og så er det slut med at fortælle noget. At i Danmarks kultur er en taleform hvor man ligger hovedet lidt på skrå og siger Nej daaaa, – for derigennem signalere, at jeg vil gerne høre mere……. Det kan barnet ikke aflede og læreren får ikke mere at vide.

 

Børnene har ofte koncentrationsbesvær, hyperaktiv adfærd eller indelukkede og/eller isolerer sig selv. Vi ser at børnene er ekstremt overansvarlige, altså nogle små voksne. De skal passe på mor.

 

På krisecenteret gør vi meget ud af at signalere overfor barnet, at vi hjælper mor, og barnet kan holde fri og give sig tid til at være barn.

 

Tiden efter en fraflytning er hårdt arbejde og kræver megen energi fra børnene og fra mors side.

 

Kvinderne og børnene skal igennem et enormt genopbygningsfase, vi ser at det tager lang tid og kræver hjælp og støtte i den fase.

Voldstyper

På Holstebro Krisecenter arbejder vi ud fra 8 voldstyper:

  • Fysisk vold: Når man bliver slået, banket, skubbet, smidt med eller udsat for vold med våben eller andre genstande.
  • Psykisk vold: Når man bliver talt ned til, råbt af, kritiseret, kontrolleret eller isoleret.
  • Seksuel vold: Når man bliver tvunget til sex eller til at deltage i seksuelle handlinger, man ikke har lyst til, når ens grænser bliver overskredet.
  • Materiel vold: Når ens ejendele bliver ødelagt, eksempelvis tøj, mobil og smykker.
  • Økonomisk vold: Når man bliver frataget råderet over egen økonomi, bliver tvunget til gældsættelse.
  • Elektronisk vold: Når man via mail, sms, webkamera eller elektroniske redskaber modtager trusler. Der kan forekomme skjulte trusler, kontrol og overvågning.
  • Trusler om vold: Når man selv eller ens børn bliver truet om at blive udsat for ovenstående former for vold. Det kan også ske at ens familie eller venner bliver truet af voldsudøveren.
  • Stalkning: er en sygelig adfærd af en person, som konstant forfølger og chikanerer en anden.

Voldsspiralen

Volden eskalerer mere og mere og bliver efterhånden en normal del af forholdet.

 

Fællestræk ved det voldelige forhold som du måske genkender:

 

Spændingsopbygningsfasen

Manden bliver mere og mere utilfreds. Kvinden forsøger at glatte ud og undgå konflikter.

 

Voldsfasen

Spændingen kulminerer i vold.

 

Genopbygningsfasen

Vold veksler mellem varme og kulde. Fasen er præget af mandens anger og løfter om bedring til partneren. Forud for fysisk vold ligger ofte lang tids psykisk vold. Volden udvikler sig hele tiden – skadernes omfang bliver ofte større og større.

På den måde eskalerer voldsepisoderne med tiden, og bliver efter et stykke tid en normal del af parforholdet.

Pjecer

FN's definition på partnervold

”Enhver kønsbaseret voldshandling, der påfører eller sandsynligvis vil påføre kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelse, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette finder sted i det offentlige eller i privatlivet.”